|
|
Overvældende….. Det er vist det bedst dækkende udtryk for deltager antallet til Juni måneds Onsdagstræf som fandt sted hos MC Stompers. Det var ganske tydeligt at det gode vejr de sidste par dage, efter et meget langt koldt forår, havde ansporet MC folket til at komme hjemmefra. Nu skulle der dæleme ud og køres på MC og da der nu var træf i Thisted, så blev det jo meget naturligt målet for rigtigt mange. Der kunne på et tidspunkt tælles mere end 90 motorcykler omkring klubhuset på Hundborgvej, og der var trængsel omkring bordet med kaffe og brød, og der blev slidt i baren. Fra MC Stompers takker vi alle for besøget og vi glæder os over at så mange kom forbi. Det var skønt at få hilst på en masse gamle bekendte, men det var også glædeligt at hilse på en masse nye ansigter som ikke plejer at dukke op til onsdagstræffene. Tak til de der sled for at få tingene til at glide med servering m.m. og tak for uopfordrede leverancer af kage og boller med tilbehør. Safe Riding til alle SmåSteen
| | |